Skriv et dokument i NextSign

Se, hvordan du skriver et dokument direkte i NextSign med felter og valgfrie afsnit, og bruger det på en sag.

NextSign1:05

Har du ikke et færdigt dokument, kan du skrive det direkte i NextSign. Editoren minder om et almindeligt tekstbehandlingsprogram, og du kan sætte felter ind, som udfyldes på hver sag. Dokumentet bliver en skabelon, du kan sende igen og igen.

Herunder er fremgangsmåden beskrevet.

Sådan gør du

  1. Start et nyt dokument. Under Dokumenter klikker du på "Nyt dokument" og vælger "Skriv det selv".
  2. Skriv teksten. Giv dokumentet et navn, og skriv teksten. Brug værktøjslinjen til overskrifter, fed skrift og lister. Du kan også skrive # efterfulgt af et mellemrum for en overskrift.
  3. Sæt felter ind. Klik på "Indsæt felt", og vælg Tekstfelt. Skriv, hvad feltet hedder, for eksempel Kundens navn. Feltet sættes ind, hvor markøren står.
  4. Gør afsnit valgfrie. Stil markøren i afsnittet, klik på "Indsæt felt", og vælg "Vis kun hvis…". Så vælger du på hver sag, om afsnittet skal med.
  5. Gem. Klik på "Gem". Vil du beholde den tidligere udgave, så gem som en ny version.
  6. Brug dokumentet. Under Dokumenter holder du musen over dokumentet og vælger "Enkelt sag". Felterne udfylder du under "Dokumentfelter".

Godt at vide

  • Med Liste laver du en gentagende liste, for eksempel ydelser eller deltagere, med ét punkt pr. række, der udfyldes.
  • Felter, som firmaets navn, adresse og dagens dato, kan udfyldes automatisk. Se Globale felter under Dokumenter.
  • Under Versioner kan du se og hente tidligere udgaver af dokumentet frem igen.

Spørgsmål og svar

Kan jeg bruge dokumentet til masseforsendelse?

Ja. Dokumentet kan bruges som skabelon på samme måde som et uploadet Word-dokument med felter.

Kan jeg give felterne en type, for eksempel dato?

Felterne i et skrevet dokument er tekstfelter. Har du brug for datoer, valglister og andre typer, så upload et Word-dokument med felter, og opsæt dem under dokumentets felter.

✓ 3 gratis underskrifter · ingen binding

Klar til at indhente juridisk gyldige underskrifter?

Opret en gratis konto og kom i gang med det samme. Intet abonnement og ingen binding.